Startside > Tips & Tricks > Frugtige, friske tips mod madspild
print

Frugtige, friske tips mod madspild

Sådan slipper du for nogensinde at smide overmoden frugt og frugtrester ud igen!

Friskhøstede bær, saftige ferskner, solkyssede pærer og meget mere – sommeren forkæler os med så mange søde lækkerier. Men på en varm sommerdag sker det let, at overmoden frugt ikke bliver spist i tide og så ender i skraldespanden. Med et enkelt trick kan du redde de værdifulde fødevarer fra at havne i affaldet, og samtidig har du altid din yndlingsfrugt på lager, også når sommeren er forbi! De fleste frugter kan nemlig holde sig op til et år på frost. I dag viser vi dig, hvordan du fryser frugtrester ned korrekt, så du får en lettere hverdag og samtidig bidrager til at reducere madspild.

08. Juli 2021, 15:28

Hvilke frugter kan jeg fryse?

Før du går i gang med at fryse frugt ned, skal du være opmærksom på, at det ikke er alle frugttyper, som tåler frost.

Disse frugter kan komme i fryseren:

  • Stenfrugt: abrikoser, blommer, ferskner, kirsebær (fjern først kernerne, og dryp eventuelt med en sukkeropløsning)
  • Bær: ribs, hindbær, jordbær
  • Vandholdigt frugt, som f.eks. æbler får en snasket konsistens efter optøning. Det kan du undgå ved at purere og portionspakke frugten, før du fryser den ned. Med den sikre SafeLoc®-dobbletlukning kan du opbevare din frugtmos sikkert, og den kan lukkes igen og igen.
  • Rabarber (Sådan fryser du rabarber korrekt)
  • Bananer (skær bananerne i skiver, eller mos dem, og dryp dem med citronsaft, da de ellers bliver brune). Sådan gør du.)

Disse frugter kan ikke tåle at komme i fryseren:

  • Vindruer
  • Vandmeloner

Disse sydfrugter kan ikke tåle de kolde temperaturer, da de mister konsistensen.

  

Godt sorteret = hurtig tilberedt

Intet glemt, intet smidt ud! Brug et par minutter på at mærke frugten med en tusch, inden du fryser den ned. På SafeLoc®-fryseposerne med dobbeltlukning er der rigeligt plads på etiketten til mærkning. Så kender du også stadig præcist posernes indhold, når der er gået et par måneder. Husk også at skrive frysedatoen ned, så du altid har overblik over, hvor friske fødevarerne er. Hvis du har tendens til at mister overblikket over dit køleskab, så kan du gemme en lille påmindelse i din mobiltelefon, som giver dig besked om, hvilke fødevarer, du snart skal have brugt. Så behøver de ikke at lande i skraldespanden.

Her har du en oversigt over holdbarheder for frugt i fryseren: 

  • Abrikoser: holdbar i 540 dage
  • Blommer: holdbar i 360 dage
  • Ferskner: holdbar i 300 dage
  • Kirsebær: holdbar i 540 dage
  • Ribs: holdbar i 360 dage
  • Hindbær: holdbar i 720 dage
  • Jordbær: holdbar i 360 dage
  • Æbler: holdbar i 360 dage
  • Rabarber: holdbar i 300 dage
  • Bananer: holdbar i 60 dage

Tip: Du kan også sammensætte ingrediensblandinger til dine smoothies eller bowler, så du kun skal tilsætte lidt mælk eller vand i blenderen. På den måde sparer du både arbejde og tid ved tilberedningen af din næste morgenmad.

Det betaler sig at samle rester!

Du fik lavet lidt for meget frugtsalat til den seneste picnic? Der er blommer tilovers, fra da du bagte kage? I stedet for at smide de små frugtrester ud, kan du nemt samle dem i en ekstra Toppits® frysepose til dette formål. Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt den bliver fuld! Den vilkårlige blanding af frugt kan du for eksempel bruge til en mousse eller en smoothie og således skabe helt nye smagskombinationer. Måske opstår din nye favoritopskrift helt tilfældigt!

Sommertid er bærtid

Gør sommeren lidt sødere med et farverigt forråd af dybfrosne bær. De er ikke bare super velegnede som ingrediens i en frisk sommerdrik, de er også gode som topping i din morgenmadsbowle. Der findes et enkelt trick, så bærerne beholder deres form og ikke bliver mast under frysningen: Vask bærerne grundigt, bred dem ud på en tallerken eller et fad, og lad dem fryse igennem i ca. 24 timer i fryseren, før du fylder dem i en passende SafeLoc® frysepose med dobbeltlukning. Færdig! Når bærerne er fyldt i fryseposen, fylder de ikke meget, og selv i det mindste fryserum finder du rigeligt med plads til et par frugtige bær.

Kunne du tænke dig til flere praktiske tips til sommeren? Her kan du læse, hvordan du kan gøre din næste picnic både endnu mere lækker og enkel.

SafeLoc® fryseposer med dobbeltlukning er perfekte til frysning af friske bær: pladsbesparende og sikkert.

Anbefalede produkter

Mere inspiration

Vi har tips til, hvordan du gør ost holdbar, og hvilke typer ost der egner sig bedst til at opbevare i fryseren.

Med et par enkle trin kan du fryse efterårets multitalent og opbevare den til senere brug.

Har du snittet for mange løg, eller har du for mange løg derhjemme, som snart skal bruges? Så frys dem ned! Det ikke bare bæredygtigt, men også praktisk. Vi viser dig, hvordan du bedst fryser løg.